Mit koncept er IKKE en pyramide !
Af Per Kejser-AndersenFor første gang har du nu mulighed for at få del i den vigtigste hemmelighed bag kommerciel succes på Nettet. Læs her de forbløffende kendsgerninger bag et splinternyt, gennemprøvet forretningskoncept, som vil gøre dig MODBYDELIGT RIG næsten uden indsats.
Det eneste, du behøver at gøre i første omgang, er at sende 50 kr til mig. Når beløbet er registreret, vil du modtage min personlige bekræftelse på, at du er anerkendt som Internetpenge.dk-forhandler af første grad. Denne bekræftelse er juridisk bindende og kan ikke overdrages.
Som forhandler har du ret til at oprette dit eget forhandler-team. Dine underforhandlere vil få status som forhandlere af anden grad. Deres underforhandlere vil få status som forhandlere af tredje grad, osv. Jeg anerkender kun forhandlere i op til 1023 led, og den enkelte forhandler kan maksimalt have 63 direkte underforhandlere, idet mit forhandlerkartotek er implementeret i en skrabet shareware-database.
Hver gang du selv skaffer en ny forhandler, vil du få udbetalt en provision på en vis procentdel af de 50 kr. Hver gang et medlem af dit forhandler-hierarki skaffer en ny forhandler, vil der blive udbetalt provision til alle led i hierarkiet. Provisionen beregnes vha. en særlig formel, som er en velbevogtet forretningshemmelighed. Formlen ændres hver uge ud fra vindertallene i Onsdags-Lotto.
Disse aktiviteter er helt igennem lovlige, indtil det modsatte er bevist. Jeg forbeholder mig retten til at inddrage licensen hos en forhandler, som jeg fornemmer har til hensigt at bryde Internetpenge.dk's etiske regler.
Dette er IKKE et pyramide-selskab. Det vigtigste for mig er selve SAGEN - og altså ikke en mere eller mindre kompliceret firmastruktur.
Jeg kunne sagtens have fyldt denne hjemmeside med sandfærdige og begejstrede beretninger om folk, der har tjent formuer vha. min metode. Men jeg stoler på, at du selv er i stand til at se mulighederne.

